Den nye arvelov blev vedtaget i Folketinget den 1. juni 2007 med ikrafttrædelse 1. januar 2008. Den nye arvelov gælder for arveforhold vedrørende dødsfald efter 1. januar 2008.

Ugifte samlevende har fortsat ingen arveret efter hinanden, og det er derfor stadig nødvendigt at oprette testamente, hvis ugifte samlevende ønsker at begunstige hinanden. Hvis ugifte samlevende ingen livsarvinger har, kan parterne ved gensidigt testamente indsætte hinanden som eneste arving (universalarving). Det er efter den nye arvelov muligt at oprette et udvidet samlevertestamente, hvormed ugifte samlevende, selvom de har børn, vil blive sidestillet med ægtefæller med fuldstændigt særeje, og kan således arve op til 7/8 af boet, dog skal følgende betingelser være opfyldt:

·        Parterne skal have levet sammen i et ægteskabslignende forhold med fælles bopæl i mindst 2 år,

     eller

   Parterne skal have fælles bopæl og har, har haft eller venter fælles barn.

·        Parterne må ikke have oprettet et modstridende udvidet samlevertestamente, som tillægger en anden arveretten.

·        Det skal være muligt for parterne at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden.

·        Et udvidet samlevertestamente skal oprettes af begge parter, og kan således ikke oprettes af den ene part alene.

Ugifte samlevende kan heller ikke efter den ny arvelov sidde i uskiftet bo, og skal betale 15 % i boafgift, hvorimod en ægtefælle skal betale 0 % i boafgift.

Ændringerne i forsikringsaftaleloven og pensionsopsparingsloven vedrørende begunstigede i forsikrings- og pensionsordninger trådte også i kraft 1. januar 2008. Dette betyder, hvis betingelser lignende ovenstående første betingelse er opfyldt, betragtes ugifte samlevende forud for børn som ”nærmeste pårørende” i forsikrings- og pensionsordninger oprettet efter 1. januar 2008. Hvis der er tale om ordninger oprettet før 1. januar 2008, er det således nødvendigt, i samtlige ordninger at ændre ”nærmeste pårørende” til samleveren med navns nævnelse.

Tvangsarven er reduceret fra 1/2 til 1/4, og ægtefællen og børn arver nu lige.  

Det er ikke muligt at gøre sin ægtefælle eller børn arveløse, da der både efter den gamle og den nye arvelov gælder et princip om tvangsarv til ægtefæller og børn.

Efter den gamle arvelov arvede ægtefællen 1/3 og børnene 2/3 af boet, hvis der ikke var oprettet testamente. Halvdelen af boet var tvangsarv, og det var derfor alene muligt ved testamente at råde over halvdelen af boet.

Efter den nye arvelov arver ægtefællen og børnene lige, og tvangsarven er blevet reduceret til ¼ af boet, henholdsvis 1/8 til ægtefællen og 1/8 til børnene til deling. Man kan således ved oprettelse af testamente selv bestemme hvem der skal arve de sidste ¾ af arven. For eksempel kan man oprette et testamente, der begunstiger ægtefællen mest muligt, hvormed den efterlevende ægtefælle kan overtage 15/16 af fællesboet. Hvis et ægtefællebegunstigende testamente kombineres med en tinglyst ægtepagt med kombinationssæreje, er det muligt for den efterlevende ægtefælle at overtage 31/32 af ægtefællernes samlede formue.

Eller sagt med andre ord, kan børnenes arv begrænses til 1/32 af ægtefællernes samlede formue, hvilket kan være interessant for ægtepar med særbørn, hvor særbørnene skal samtykke til uskiftet bo.

Ægtefællen har forud for børnenes tvangsarv ret til at udtage 600.000 kr. af boet, hvilket kaldes ægtefællens suppleringsarveret. Hvis formuen er mindre end 600.000 kr., betyder ægtefællens suppleringsarveret, at børnene ikke arver efter førstafdøde.  

Stor formue eller generationsskifte, nu mulighed for begrænsning af hvert barns arv til 1 million kroner

Hvis der er tale om en meget stor formue, eller arveladers væsentligste aktiv er en erhvervsvirksomhed, er det desuagtet reglerne om tvangsarv muligt efter den nye arvelov at begrænse hvert barns arv til 1 million kroner, beløbet reguleres årligt. Det bør bemærkes, at denne regel ikke gælder ægtefællen, og det er derfor ikke muligt at begrænse ægtefællens tvangsarv

Der er efter den nye arvelov mulighed for udløsningsret for livsarvinger. Udløsningsretten medfører, at hvis boets midler hovedsagligt består af et større aktiv, for eksempel en ejendom eller en erhvervsvirksomhed, kan arvelader ved testamente bestemme at aktivet skal udlægges til en bestemt livsarving, som derefter skal betale de øvrige livsarvinger deres tilkomne arv kontant.

Henses til de nye regler om mulighed for begrænsning af hvert barns arv til 1 million kroner sammenholdt med de nye regler om udløsningsret, vil det nu ved oprettelse af testamente være lettere at planlægge et fremtidigt generationsskifte.  

Ændringer vedrørende råden over almindeligt indbo og tilbagekaldelse af testamenter

Som noget nyt, kan man efter den nye arvelov lave en skriftlig, dateret og underskrevet erklæring om, hvem der skal arve almindeligt indbo, uden at skulle bekymre sig om, hvorvidt erklæringen efter arveladers død vil blive anfægtet som ”en formløs testamentarisk disposition”.

Efter den nye arvelov kan tilbagekaldelse af testamenter kun ske ved iagttagelse af reglerne for oprettelse af testamenter, det er således ikke længere muligt formløst at tilbagekalde testamenter.

Behov for oprettelse af (nyt) testamente eller ægtepagt?

For ugifte samlevende med eller uden børn er det fortsat nødvendigt at oprette testamente, da heller ikke den nye arvelov giver ugifte samlevende automatisk arveret efter hinanden. Med et udvidet samlevertestamente nærmest sidestilles ugifte samlevende med ægtefæller, og derfor bør alle ugifte samlevende overveje at få oprettet et udvidet samlevertestamente. Ugifte samlevende med børn som har oprettet et gensidigt testamente efter den gamle arvelov bør tillige overveje fordelene ved i stedet at oprette et udvidet samlevertestamente efter den nye arvelov.  

Ægtefæller med særbørn på den ene eller begge sider, også kaldet sammenbragte familier, bør oprette testamente, for at sikre den længstlevende bedst muligt, eftersom særbørn skal give samtykke til uskiftet bo. Samtidig oprettelse af ægtepagt med kombinationssæreje vil sikre den længstlevende ægtefælle bedst muligt.

Hvis der er tale om en større formue, eller formuen primært er bundet i et større aktiv for eksempel  generationsskiftesum ved virksomhed eller en større ejendom, kan selv ægtefæller med fællesbørn med fordel oprette testamente, for at sikre enten et fremtidigt generationsskifte eller den længstlevende ægtefælle og senere børnene, såfremt den efterlevende ægtefælle vælger at gifte sig igen.

Forældre som ønsker at undgå at svigerbørnene i tilfælde af skilsmisse løber med arven, kan med fordel oprette testamente for at gøre børnenes arv til kombinationssæreje, og dermed sikre at arven bliver i familien. Det er sågar muligt ved testamente at bestemme, at arven i tilfælde af børnenes død skal tilfalde børnebørnene i stedet for svigerbørnene (successionsrækkefølge). 

Testamenter oprettet før 1. januar 2008 bør gennemgås for at sikre, at testamentet er i overensstemmelse med arveladers vilje. Hvis det fremgår af et testamente oprettet før 1. januar 2008, at børn eller ægtefællen alene skal arve deres tvangsarv, eller skal arve mindst muligt eller skal arve mest muligt, men det ikke fremgår klart af testamentet, at dette skal gælde efter den til enhver tid gældende arvelov, skal der foretages en konkret vurdering af, hvad der har været arveladers vilje, og dermed om testamentet bør fortolkes efter den gamle eller den nye arvelov.

Der er utroligt mange muligheder for at sikre, at din formue tilfalder dem du ønsker, og ovenstående er alene et udpluk af de gældende regler. Hvis du ønsker at vide mere om nødvendigheden af og tillige fordelene ved at oprette testamente og/eller ægtepagt, eller hvis du er i tvivl om dit gamle testamente i lyset af den nye arvelov er i overensstemmelse med dine ønsker og behov, er du velkommen til at kontakte mig pr. telefon 86-12 87 77 eller via. e-mail msh@helsinghoff.dk.

 

8. januar 2008