Forældremyndighed og samvær
Den 1. oktober 2007 blev forældremyndighedsloven erstattet af forældreansvarsloven, og udgangspunktet er nu, at forældre skal have fælles forældremyndighed. Der skal meget tungtvejende grunde til, hvis forældremyndigheden skal tillægges den ene forælder alene.
Forældreansvarsloven tager udgangspunkt i et børneperspektiv, hvor barnet har ret til samvær med den forælder, som barnet ikke bor sammen med, og barnets synspunkter søges oplyst.
Alle sager vedrørende uenighed om samvær, barnets bopæl og forældremyndighed starter i statsforvaltningen, og hvis enighed ikke opnås, sender statsforvaltningen sagen til retten, blot en af parterne beder om det.
Retterne har i medfør af forældreansvarsloven nu mulighed for at fastsætte samvær, også deleordninger, i forbindelse med en forældremyndighedssag.
Vi tager med til møder i statsforvaltningen, og fører forældremyndighedssager ved retterne.
1. februar 2008 |