Erstatningssager - fritidsskader

Såfremt man kommer til skade i fritiden og der er en skadevolder, er man omfattet af de erstatningsregler, der er indeholdt i Erstatningsansvarsloven.

Erstatningsansvarsloven trådte i kraft den 1. oktober 1984 og finder anvendelse på erstatningsansvar for skader, der indtræder efter lovens ikrafttræden. Erstatningsansvarsloven er med virkning pr. 1. juli 2002 ændret på en række punkter, herunder at erstatningernes størrelse kommer op på et mere tidssvarende niveau.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter efter de gamle regler og efter de nye regler (se endvidere punktet for revision af Erstatningsansvarsloven).

"DE GAMLE REGLER" (LOV NR. 228 af 23. MAJ 1984)

Efter den gamle Erstatningsansvarslov er det i relation til erstatningsopgørelsen over for forsikringsselskabet afgørende at få fastlagt stationærtidspunktet. Det forholder sig nemlig således, at man indtil stationærtidspunktet principielt kan få dækket de udgifter, man har i forbindelse med tabt arbejdsfortjeneste, medicin, fysioterapeut og lignende helbredsmæssige behandlinger. Endvidere ydes der godtgørelse for svie- og smerte for de dage, man har været sygemeldt indtil nævnte tidspunkt. Taksten pr. sengeliggende dag udgør p.t. kr. 180.-, mens den pr. oppegående dag udgør kr. 80.- (pr. 1/1 2002).

Udgangspunktet er, at man indtil stationærtidspunktet i økonomisk henseende skal stilles, som om skaden ikke var sket.

Efter stationærtidspunktet kan der være mulighed for dels at få en méngodtgørelse og dels en erhvervsevnetabserstatning.

Méngodtgørelsen dækker den medicinske skade og det fysiske ubehag/den indvirkning på dagligdagen, som skaden har. Godtgørelsen i en klassisk whip-lashsag med funktionsindskrækninger vil normalt ligge et sted mellem 5-20% af kr. 354.500,00 (pr. 1/1 2002).

Erhvervsevnetabserstatningen er en erstatning, der ydes i anledning af den manglende evne til at skaffe sig indtægt ved et arbejde. Det er i princippet en økonomisk og ikke en medicin erstatningspost. Erstatning for erhvervsevnetab fastsættes som udgangspunkt i forhold til skadelidtes indtægtsnedgang, hvilket indikerer, hvor stort erhvervsevnetabet er. Dette udregnes efter en særlig formel efter Erstatningsansvarsloven svarende til årslønnen (12 måneder før uheldet) x erhvervsevnetabsprocenten x 6 (kapitaliseringsfaktorens fastsat i loven)

I relation til advokatomkostninger forholder det sig således, at modpartens forsikringsselskab som hovedregel dækker rimelige advokatudgifter i relation til opgørelse af selve erstatningskravet.

"DE NYE REGLER" (LOV NR. 463 AF 7. JUNI 2001)

Med vedtagelsen af den nye Erstatningsansvarslov, der trådte i kraft pr. 1. juli 2002, og alene har betydning for de uheld der sker efter den 1. juli 2002, er de væsentligste ændringer følgende:

Stationærbegrebet fjernes helt, hvilket betyder, at der vil kunne ydes tabt arbejdsfortjeneste indtil det tidspunkt, hvor man begynder at arbejde igen eller det tidspunkt, hvor der kan konstateres en varig indtægtsnedgang på grund af ulykken.
Godtgørelse for svie og smerte ændres til enhedstakster og udgør p.t. kr. 160 pr. dag, og kan ikke overstige kr. 61.000 (pr. 1. januar 2008).
Godtgørelse for varigt mén bliver forhøjet, således at ménprocenten udgør p.t. kr. 6.990 (pr. 1. januar 2008), idet der fortsat ikke udbetales godtgørelse, hvis ménprocenten er under 5%. Herudover nedsættes godtgørelsen med 1% pr. år, hvis man er ældre end 39 år. Godtgørelsen nedsættes yderligere med 1% for hvert år, man er ældre end 54 år. Erstatningen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69 år.
Erhvervsevnetabet vil blive fastsat som hidtil. Dog er der mulighed for midlertidige afgørelser, idet der også kan tages hensyn til mulighed for revalidering. Det maksimale erhvervsevnetab udgør p.t. kr. 7.339.000,00 (pr. 1. januar 2008). Denne erstatning nedsættes med 1% hvert år, man er ældre end 29 år på uheldsdagen og yderligere 2% for hvert år man er ældre end 54 år. Efter man er fyldt 70 år foretages der ikke yderligere reduktion.
Ovennævnte erstatning bliver fastsat som et kapitalbeløb, hvor man ganger skadelidtes årsløn før ulykken med erhvervsevnetabsprocenten og faktor 10 i modsat til tidligere faktor 6, hvilket vil betyde en væsentlig forøgelse af erstatningerne.
Der indføres særlige regler for studerende og pensionister, som vil kunne få større erstatning end under den tidligere erstatningsansvarslov.
Genoptagelsesreglen i § 11 er ændret, således at der kan ske genoptagelsen, hvis sagen faktiske omstændigheder ændrer sig væsentligt, i modsætning til tidligere hvor der kun kunne ske genoptagelse, hvis méngraden blev øget.
Der er ændret regler vedrørende erstatning til efterladte, således at der kan fastsættes større erstatninger til efterladte. Herudover er der mulighed for at modtage overgangsbeløb.
Reglerne vedrørende rentebetaling er ændret, således at der nu kun kan kræves renter 1 måned efter at de fornødne oplysninger til bedømmelse af erstatningens størrelse, i modsætning til tidligere fra skadestidspunktet. Dog reguleres årslønnen og overgangsbeløb med satserne, der gælder på udbetalingstidspunktet.

Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med ITProfil.dk