Sitemap - oversigt over sider Sitemap   Søg på hjemmesidenSøg på hjemmesiden   Anbefal denne side til en venTip en ven   Udskriv denne sideUdskriv
Advokatfirmaet Sv. Aa. Helsinghoff

Arbejdsskadesager

 

Alle arbejdsgivere er forpligtet til at tegne en forsikring for de ansatte, der dækker de skader, som den ansatte kan pådrage sig i arbejdstiden i forbindelse med arbejdets udførelse. D.v.s. at sker uheldet f.eks. til og fra arbejde, er dette som udgangspunkt ikke omfattet af dækningen.

 

Reglerne findes i arbejdsskadeforsikringsloven.

 

Her forstås ved en arbejdsskade,

  1. et ulykkestilfælde, der skyldes arbejde eller de forhold, hvorunder dette foregår,
  2. skadelig påvirkning af højest 15 dages varighed, der skyldes arbejde under de forhold, hvor dette foregår,
  3. pludselige løfteskader,
  4. erhvervssygdomme.

Et ulykkestilfælde var defineret som en udefrakommende begivenhed, som var indtruffet uafhængigt af den pågældendes vilje, ligesom det skulle afvige fra et sædvanligt handlemønster.

 

I relation til erhvervssygdommene krævedes det, at der skulle være videnskabeligt dokumenteret, at de pågældende påvirkninger kunne give denne skade.

 

Fra arbejdsskadeforsikringsselskabet kan der være mulighed for dels at få en méngodtgørelse, og dels en erhvervsevnetabserstatning. Endvidere vil der være mulighed for at få udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m. dækket.

 

Méngodtgørelsen dækker den medicinske skade og fysiske ubehag/den indvirkning på dagligdagen, som skaden har. Denne godtgørelse ligger i en klassisk whip-lash med funktionsindskrækninger normalt på et sted mellem 5-20% for sager efter 1. juli 2002 af kr. 631.000 pr. 1. januar 2004. For skader før den 1. juli 2002 af kr. 445.000 pr. 31. december 2003.

 

Erhvervsevnetabserstatningen er en erstatning, der ydes i anledning af den manglende evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde. Det er som udgangspunkt en økonomisk erstatning og ikke en erstatning for de daglige gener man har efter uykken, og erstatningen fastsættes derfor i forhold til skadelidtes indtægtsnedgang, der indikerer, hvor stort erhvervsevnetabet er. Dette udregnes efter bestemmelserne i arbejdsskadeforsikringsloven. Her fastsættes først grundlønnen, svarende til årslønnen x kr. 293.000 divideret med kr.  367.000 (pr. 31. december 2003).

 

Dernæst fastsættes selve erhvervsevnetabserstatningen, som grundløn x 4/5 x erhvervsevnetabsprocenten x reguleringsprocenten.

 

ARBEJDSSKADEREFORMEN

 

Lov nr. 422 af 10. juni 2003 (den nye arbejdsskadereform) træder i kraft den 1. januar 2004, mens ændringen af erhvervssygdomsbegrebet i § 7 træder i kraft den 1. januar 2005.

 

Den tidligere arbejdsskadeforsikringslov er fortsat gældende for skader indtruffet før den 1. januar 2004 og erhvervssygdomme anmeldt før den 1. januar 2005.

 

Formålet med arbejdsskadereformen har været, at skadebegreberne skal forenkles og udbygges, således at de bringes i overensstemmelse med den almindelige opfattelse af, hvad der er en ulykke som følge af arbejde, og hvad der er en erhvervssygdom.

 

Målet er at det vil føre til anerkendelse af flere arbejdsskader på baggrund af forenklingen af begreberne.

 

De nuværende 4 skadesbegreber reduceres til 2, således at ulykkesbegrebet nu forstås som:

 

"En personskade, forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage."

 

Det andet skadesbegreb i den nye lov om arbejdsskadesikring er erhvervssygdomme, som lyder:

 

"Sygdomme, som efter medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde...".

 

Det betyder i forhold til det sidste skadesbegreb, at der nu kun skal foreligge en dokumenteret sammenhæng mellem påvirkning og lidelse og at dette skal være underbygget ved undersøgelser og anerkendt af sagkyndige i et antal tilfælde. Der skal endvidere foretages en løbende opfølgning fra erhvervssygdomsudvalget. Det er endvidere formålet med den nye arbejdsskadereform, at sagsbehandlingstiden skal nedsættes, og at der skal ske en udviddet adgang til at betale for udgifter til sygebehandling samt indføres særlig godtgørelse ved dødsfald.

 

Erstatningssager - fritidsskader

Forsikringssager

Pensionssager

Patientskadesager

Whiplash/piskesmæld

Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med ITProfil.dk Powered by ADcms