Kvinde tilkendt højeste førtidspension i Landsretten

Den 30. juli 2002 afsagde Vestre Landsret en bemærksesværdig dom omkring bækkenløsning. I den forbindelse bemærkes, at dommen ikke er anket til Højesteret af Den Sociale Ankestyrelse.

Klienten fik stillet diagnosen bækkenløsning efter en fødsel og var sygemeldt fra 1992 og har ikke siden været i stand til at komme i beskæftigelse.

Der blev udbetalt forskud på mellemste førtidspension fra 1994 og udbetalt forskud på højeste førtidspension fra 1995, hvilken afgørelse efterfølgende blev ændret af Det Sociale Nævn og stadfæstet af Den Sociale Ankestyrelse.

Umiddelbart efter anmodede klienten om genoptagelse af pensionsansøgning, og der blev truffet fornyet afgørelse i sagen fra 1999.

De foreliggende erklæringer i sagen fra speciallægerne udtrykte, at klientens erhvervsevne var nedsat til en ubetydelighed.

Der blev i forbindelse med afgørelsen fra Landsretten lagt vægt på disse speciallægeudtalelser, ligesom der også blev lagt vægt på, at klienten ikke på noget tidspunkt efter sin sygemelding i 1992 har haft nogen former for lønbeskæftigelse eller har været tilbudt revalidering eller arbejdsprøvning med henblik på vurdering af resterhvervsevnen.

Afgørelsen lå således op ad præmisserne efter den ledende Højesteretsdom fra december 1999, og klienten blev således tildelt højeste førtidspension fra oktober 1994.

Det skal bemærkes, at dommen ikke er påklaget til Højesteret, hvilket er bemærkelsesværdigt henset til de efterfølgende Højesteretsdomme fra 2001 og fremefter.

6. februar 2005