· Reglerne om fleksjob trådte som bekendt i kraft den 01.01.1998.

Reglerne blev i starten kritiseret for ikke i tilstrækkelig grad at varetage de fleksjobansattes interesser og muligheder, men ordningen er som den fremtræder i dag, absolut en fornuftig ordning, der giver de fleks-jobansatte i et vist omfang de samme muligheder som ansatte i job på ordinære vilkår.

Fleksjob kan oprettes hos såvel private som offentlige arbejdsgivere, ligesom der også kan opnås tilskud som selvstændig erhvervsdrivende til fleks-job i egen virksomhed.

 

Det er kommunen, der forestår behandlingen af sager vedrørende fleks-job eller tilskud til selvstændige erhvervsdrivendes fortsatte beskæftigelse i egen virksomhed, og det er således også kommune, der er ansvarlig for bevillingen.

Kommunen har pligt til at tilbyde fleksjob på fuld tid, det skal dog også nævnes, at der er mulighed for deltidsansættelse.

Som udgangspunkt er der ingen begrænsninger for hvilken type job, der kan oprettes som fleksjob, dog kan dette ikke ske i elevstillinger, ligesom der også gælder særlige ordninger for skibs- og kulindustrien.

 

Betingelserne for tilkendelse af fleksjob er følgende:

1.     Man skal være under 65 år, dog under 67 år hvis man er fyldt 60 år inden den 01.06.1999.

2.     Man må ikke kunne fastholde eller opnå beskæftigelse på normal vilkår på arbejdsmarkedet.

3.     Man skal have en varig begrænsning i arbejdsevnen, og begrænsningen i arbejdsevnen skal vurderes i forhold til ethvert erhverv.

4.     Arbejdsevnen skal være nedsat enten på grund af fysiske, psykiske eller sociale årsager, og ved arbejdsevnen forstår man evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet, således at man kan opnå en indtægt, der bevirker, at man bliver helt eller delvist selvforsørgende.

5.   Herudover skal muligheden for revalidering, aktivering eller andre foranstaltninger, der kan fastholde eller bringe den ansøgende tilbage til beskæftigelse på normale vilkår være afprøvet.

Som tidligere nævnt er det kommunen der bevilliger fleksjob udfra en samlet bedømmelse af personens udviklingsmuligheder, faglige og personlige ressourcer og barrierer i forhold til relevante jobfunktioner, som personen menes at kunne varetage.

 

Såfremt man modtager førtidspension, kan man ikke samtidig være ansat i fleksjob.

Derimod har man som førtidspensionist mulighed for at gøre pensionen hvilende i en periode, såfremt man ønsker at afprøve mulighederne i et fleksjob.

Et andet alternativ er, at man ved siden af førtidspensionen kan få oprettet et skånejob med løntilskud, idet skånejobbet ligesom fleksjobbet er en stilling, der er oprettet på særlige vilkår, og hvor der, som navnet antyder, taget hensyn til personens arbejdsmæssige begrænsninger.

Man har som førtidspensionist ikke krav på tilbud om fleksjob, og det er suverænt kommunen, der afgør, om man skal tilbydes dette, og som tidligere nævnt forudsætter dette, at førtidspensionen gøres hvilende.

Man kan dog selv rette henvendelse til kommunen og bede kommunen træffe afgørelse om fleksjob, og såfremt kommunen finder, at man kan tilkendes fleksjob, bør det samtidig undersøges, om der så også kan tilkendes invaliditetsydelse.

Det skal dog bemærkes, at det kun er personer, der er tilkendt førtidspension før den 01.01.2003, der kan tilkendes invaliditetsydelse.

 

Er man tilkendt fleksjob eller førtidspension, har man blandt andet mulighed for at søge om mereudgiftsydelse, der tildeles udfra størrelsen af den enkelte ansøgers sandsynliggjorte/nødvendiggjorte mereudgifter som følge af funktionsnedsættelsen.

Ydelsen udmåles med en startydelse på kr. 1.500,00 pr. måned, og forøges med kr. 500,00 pr. måned når mereudgiften overstiger kr. 21.000,00.

For at komme ind i ordningen skal der foreligge sandsynliggjorte mereudgifter på mere end kr. 6.000,00 årligt, jfr. Lov om socialservices § 84.

Det er stadig uafklaret, hvorvidt personer, der er tilkendt fleksjob og har tegnet private pensionsordninger eller har tjenestemandspension, stadig har mulighed for at modtage udbetaling fra disse ved siden af fleksjobbet. Der verserer retssager herom. 

 

 

Ved oprettelse af fleksjob fastsættes løn og arbejdsvilkår i samarbejde mellem kommune, arbejdsgiver, arbejdstager og eventuelt de faglige organisationer.

Fleksjobsansatte er omfattet af Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, Lov om ferie og Arbejdsskadeloven.

Fleksjobsansatte har dog ikke ret til arbejdsledighedsdagpenge, men kan i stedet modtage ledighedsydelse.

Man har som fleksjobsansat mulighed for at bevare medlemskab af en fagforening eller at blive optaget i en fagforening, såfremt man tilbydes et fleksjob.

Ved fastsættelse af løn i fleksjob tages der udgangspunkt i de gældende mindsteoverenskomster på området eller mindsteoverenskomsten på sammenlignelige områder.

I nogle tilfælde er der ret til arbejdsmarkedspension, ligesom der også kan aftales lønreguleringer til den fleksjobsansatte.

Når der oprettes fleksjob, udbetaler kommunen et løntilskud til arbejdsgiveren, der enten udgør halvdelen eller 2/3 af mindstelønnen afhængigt af funktionsnedsættelsen hos den fleksjobsansatte.

Det skal bemærkes, at staten refunderer 65% af kommunens udgifter til løntilskud, hvilket nok forklarer kommunernes forkærlighed for ansættelse i fleksjob til forskel fra tildeling af førtidspension.

Når en person ansættes i fleksjob aftales arbejdsvilkårene samtidig, idet der skal tages hensyn til funktionsevnenedsættelsen hos den pågældende, herunder behov for hvilepause, behov for fravær, arbejdstid og endelig er det en god ide at få anført alle relevante skånehensyn i ansættelsesaftalen.

Selvstændige erhvervsdrivende har mulighed for at få økonomisk tilskud til fastholdelse i egen virksomhed, når man i øvrig opfylder de samme betingelser som for at blive ansat i fleksjob.

Herudover er betingelserne, at man er beskæftiget i selvstændig virksomhed i Danmark, hvorved forstås en virksomhed, der udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko med henblik på at opnå økonomisk udbytte.

Det betyder nærmere bestemt, at den selvstændige virksomhed skal være personens hovedbeskæftigelse indenfor de sidste to år og svarende til en arbejdsindsats på over 30 timer pr. uge.

De sidstnævnte krav er en skærpelse i forhold til de tidligere gældende regler indenfor fleksjobsområdet for selvstændige erhvervsdrivende.

 

Når der er truffet afgørelse om, at man er berettiget til fleksjob, og der ikke samtidig er oprettet en konkret fleksjobsaftale med en arbejdsgiver, er man i venteperioden berettiget til at få udbetalt ledighedsydelse, hvis man opfylder en af følgende betingelser på visitationstidspunktet:

-         Hvis man ville være berettiget til at modtage dagpenge efter Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

-         Hvis man modtager sygedagpenge på det tidspunkt, hvor man visiteres til fleksjob.

-         Hvis man deltager i revalidering efter en jobplan, jfr. § 27 og § 28, stk. i Aktivloven.

Såfremt man på tidspunktet for henvisning til fleksjob modtager kontanthjælp, fortsætte man med at modtage denne ydelse, indtil der oprettes et konkret fleksjob.

Såfremt man opfylder en række betingelser, kan der også udbetales ledighedsydelse ved ledighed mellem to fleksjob, ligesom der kan være ret til at få udbetalt ledighedsydelsen under midlertidige afbrydelser i arbejde.

Når man er berettiget til ledighedsydelse, er man også samtidig berettiget til at modtage ledighedsydelse under sygdom og barsel, børnepasningsorlov og ferie.

For nærmere oplysninger herom foreslås der, at man retter henvendelse til kommunen.

 

Som førnævnt kan der udbetales ledighedsydelse, når man opfylder betingelserne for at få fleksjob.

Herudover fordrer udbetaling af ledighedsydelse:

at    man ikke har et rimeligt tilbud om fleksjob

at    man ikke er selvforskyldt ledig efter et fleksjob

at    man er indstillet på om nødvendigt at tage imod et rimeligt tilbud 

       om aktivering eller et andet uddannelsestilbud.

Der er altså med andre ord et krav om, at man skal kunne udnytte eventuelle arbejdsmuligheder, med mindre man har en gyldig grund, hvilket f.eks. kunne være, at man ikke kunne få passet sine børn, eller at afstanden mellem bopæl og arbejdssted er for stor.

 

Ledighedsydelsen kan maksimalt udgøre 91% af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb (2003:  kr. 2.835,00 om ugen).

Når man modtager ledighedsydelse skal man stå til rådighed, og i en række situationer kan der opstå tvivl, om man reelt står til rådighed.

I disse situationer skal kommunen afprøve, om man fortsat står til rådighed for et fleksjob, hvilket blandt andet kan ske ved at fremsætte tilbud om undervisning eller ved praktik i en virksomhed.

Hvis man af den ene eller anden grund ikke bliver vurderet til at opfylde rådighedsbetingelserne, er man ikke længere berettiget til ledighedsydelse.

Dette kunne blandt være på grund af, at man har afslået et rimeligt tilbud om fleksjob, hvilket i første tilfælde medfører en karantæne på 5 uger, og hvis man endnu en gang indenfor et år afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mister man retten til at modtage ledighedsydelse.

Den mistede ret til ledighedsydelse kan dog generhverves, såfremt man retter henvendelse til kommunen og tager imod tilbud om fleks-job og arbejder indenfor dette i mindst 9 måneder indenfor de seneste 18 måneder.

Retten til ledighedsydelser er som udgangspunkt ikke tidsbegrænset, dog gælder det, at hvis man er over 60 år, kan man højest modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder efter det fyldte 60 år.

Yderligere består der en pligt for kommunen til at foretage en revurdering af, hvorvidt man er berettiget til at modtage ledighedsydelse, når man har modtaget ydelsen i 18 måneder indenfor en periode på 2 år.

Hvor mange kommuner, der rent faktisk udøver den genvurderingspligt, er uvist.

 

Som modsætning til efterlønsordningen på det ordinære arbejdsmarked er der etableret en flex-ydelsesordning på personer, der er visiteret til fleksjob mv.

Det er Arbejdsdirektoratet, der administrerer ordningen, og ansøgning om fleks-ydelse skal også sendes hertil.

Ordningen gælder også for selvstændige erhvervsdrivende, der har opnået tilskud til fortsat drift af deres egen virksomhed.

For at få ret til at overgå til fleks-ydelsesordningen, skal man udover at opfylde betingelser for at blive henvist til fleksjob, hvilke betingelser er:

-         Være fyldt 60 år.

-         Betale fleks-ydelsesbidrag.

-         Have bopæl i Danmark eller andet EU/EØS land.

-         Opfylde et anciennitetskrav (som hovedregel samlet 25 år´s anciennitet).

-         Have fået indberettet værdien af pensionsformuen.

Det skal oplyses, at der er mulighed for at arbejde ved siden af modtagelse af fleks-ydelse, dog fratrækkes lønnen indtægten i fleks-ydelsen.

For yderligere oplysninger foreslås det, at der rettes henvendelse til Arbejdsdirektoratet.

 

Der kan være mange forskellige grunde til, at man bliver visiteret til fleksjob (ulykke eller sygdom mv.), men det vigtige er, at lovgivningen tilbyder en mulighed for at udnytte den restarbejdsevne, man eventuelt måtte være i besiddelse af, eller man i givet fald ønsker at udnytte, hvilket har været til stor glæde for de mennesker, der er i fleksjob eller henvist hertil, men endnu ikke har fundet et fleksjob.

Fordelene ved et fleksjob er jo netop, at man har mulighed for stadig at deltage på arbejdsmarkedet, og dermed føle sig brugbar i modsætning til en "passiv" tilværelse på førtidspension.

Herudover har man mulighed for at bevare en rimelig indkomst, hvilket også er medvirkende til at give større selvrespekt og selvtillid.

Det er min opfattelse, at arbejdsmarkedet fremover vil efterspørge fleksjobsansatte i stigende grad, og at kommunerne også vil henvise til fleks-job i stigende grad henset til de faldende årgang, og at arbejdskraften dermed vil blive en særdeles efterspurgt "vare" i fremtiden.

Som fleksjobsansat bevarer man jo også det sociale tilknytningsforhold til arbejdspladsen, og derved bevarer man jo også sin sociale identitet i forhold til andre, hvilket i øvrigt ubegrundet kan være en del sværere for folk på førtidspension.

Ulemperne ved fleksjob vil i første række fremkomme, hvis man ikke har mulighed for at modtage en god rådgivning i forbindelse med fleksjob, og det kan i den forbindelse anbefales at rette henvendelse til fagforening med henblik på at opnå hjælp derfra til etablering af ansættelsesforholdet, idet det er særdeles vigtigt at få beskrevet løn og arbejdsvilkår gennemgribende, herunder er det jo også vigtigt at få beskrevet, hvilke skånehensyn der skal tages.

Herunder er det også i forbindelse med opstart i det nye fleks-job vigtigt, at man bliver godt introduceret til sine nye kollegaer, og at de så er bekendt med, hvilke begrænsninger den fleksjobsansatte har, således at der ikke er urealistiske forventninger, det er nemlig ofte her, at "kæden hopper af" i forbindelse med fleksjobsansættelse.

Som fleksjobsansat er man undergivet andre betingelser end ordinære ansatte på arbejdsmarkedet, herunder i forbindelse med arbejdsskrift, idet man jo skal have inddraget kommunen i forbindelse med oprettelse af nyt fleksjob, man kan således ikke uden videre skifte arbejde og er dermed bundet i sin ansættelse i langt højere grad end andre på det ordinære arbejdsmarkedet.

Såfremt man ønsker at ophøre sin ansættelse i en virksomhed, er det en god ide at rette henvendelse til kommunen forinden med henblik på at få undersøgt mulighederne for ledighedsydelser eller overgang til et andet fleksjob.

Man oplever i en del tilfælde, at fleksjobsansatte udsættes for misundelse fra de øvrige ansatte på baggrund af, at de fleks-jobsansatte har stort set samme løn som de ordinært beskæftigede, men har væsentlig mindre arbejdstid.

Denne misundelse kan undgås, hvis virksomheden fra start af informerer grundigt om ansættelsen af personen på fleksjob, samt om hvilket skånehensyn der skal tages, forinden ansættelsen træder i kraft.

Der er med andre ord brug for en åben dialog for at få ansættelsen til at forløbe gnidningsfrit.

Som flek-jobsansat har man også krav på et ansættelsesbevis, hvis arbejdstiden overstiger 8 timer ugen, og i den forbindelse er det vigtigt at få medtaget flest mulige forhold til ansættelsesbeviset, og man kan i den forbindelse passende rette henvendelse til sin fagforening med henblik på at få hjælp derfra.

Er man tildelt flek-job på baggrund af følgerne efter en ulykke eller en arbejdsskade, er det vigtigt at være klar over, at erstatningen påvirkes af, at der er etableret et fleks-job.

Der ses end dog meget store forskelle i erstatningernes størrelse afhængig af, om der er tale om erstatning efter Erstatningsansvarsloven, henholdsvis Arbejdsskadeforsikringsloven sat i forhold til, om der er oprettet aftale om fleksjob eller pension.

Det kan i den forbindelse anbefales at rette henvendelse til advokat, der har særlig ekspertise om disse forhold.

Afslutningsvis kan man sige, at fleksjobsordningen er en god ordning, men også en nødvendig ordning henset til det faldende antal personer på arbejdsmarkedet fremover.

Man kan frygte, at nogle kommuner ikke foretager den opfølgning, de har pligt til, således at de personer, der er visiteret til fleksjob, varigt bliver placeret på ledighedsydelse.

Herudover tilbyder en ansættelse i fleksjob en mulighed for at udvikle såvel en social som en faglig identitet, som er med til at styrke den enkeltes selvværd på det rummelige arbejdsmarkedet, som der fortsat arbejdes hen imod.