Fleksjob - arbejdsskader
Af Sv. Aa. Helsinghoff, advokat (H)
Det har længe været uafklaret, hvorledes man beregnede erhvervsevnetabet i erstatningssagerne og arbejdsskadesagerne, når skadelidte kom i fleksjob.
Spørgsmålet i forhold til erstatningssager / fritidsskader er afgjort for snart 1 år siden, hvor man nåede frem til, at tilskudsdelen af lønnen i fleksjob ikke medregnes ved opgørelsen af, hvad skadelidte er i stand til at tjene.
I december 2003 afsagde Højesteret en dom om, hvor meget personer i fleksjob skal have i arbejdsskadeerstatning. Højesteret nåede frem til, i lighed med erstatningssagerne/fritidsskaderne, at tilskudsdelen ikke skulle medregnes i, hvor meget skadelidte tjener.
Konsekvensen af dommen er, at der skal foretages en konkret bedømmelse af, hvad skadelidte burde kunne tjene, hvis muligheden for fleksjob ikke forelå.
Det betyder med andre ord, at de sager, der er afgjort af Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse i perioden fra vedtagelsen af reglerne om fleksjob indtil december 2003 er afgjort på et forkert grundlag.
Den Sociale Ankestyrelse og Arbejdsskadestyrelsen har ikke fundet, at myndighederne af egen drift kan finde og genoptage tidligere afgjorte sager, der har lighedspunkter med den sag, som er afgjort.
Det betyder med andre ord, at skadelidte, der er fleksjob, selv skal anmode Arbejdsskadestyrelsen om få genoptaget deres tidligere afgjorte arbejdsskadesag.
|
Sitemap
Søg på hjemmesiden
Tip en ven
Udskriv
