(Retsplejelovens § 513)

 

Med ikrafttræden pr. 1. juli 2002 kom der en revision af erstatningsansvarsloven således, at de beløb der udbetales til skadelidte, fremover vil stige ganske voldsomt.

 

Det betyder med andre ord, at der givetvis vil opstå flere problemer i relation til den kreditorbeskyttelse der er gengivet i retsplejelovens § 513, hvor der anføres følgende:

 

 

 

 

 

Når der således sker udbetaling af en personskadeerstatning, hvad enten det er efter erstatningsansvarsloven

eller arbejdskadeforsikringsloven, er der mulighed for at opnå kreditorbeskyttelse i medfør af retsplejelovens § 513. Det er en forudsætning for kreditorbeskyttelsen, at beløbet holdes adskilt fra den øvrige formue, og det skal i banken registreres, at beløbet er kreditorbeskyttet i medfør af ovenstående bestemmelse.

 

Det er således en forudsætning, at beløbet indsættes på en særskilt konto i bank eller sparekasse, eller på anden måde holdes adskilt fra den øvrige formue. Det vil blandt andet sige, at det i den kontoførende afdeling i pengeinstituttet skal registreres, at eventuelle værdipapirer er omfattet af bestemmelsen.

 

Såfremt der købes fast ejendom og/eller bil, vil det ligeledes være muligt at få tinglyst kreditorbeskyttelse mod, at der sker behørig dokumentation for, at beløbet hidrører fra personskadeerstatning.

 

Tilsvarende regler gælder renter og udbytter af kapitalen, som således også bliver kreditorbeskyttet.

 

Giver skadelidte samtykke til udlæg eller pantsætning i kreditorbeskyttede beløb, vil det medføre, at kreditorbeskyttelsen bortfalder og ej heller vil vågne op igen. Det vil sige, at hvis man har købt fast ejendom for kreditorbeskyttede midler, og man siden hen pantsætter den, forsvinder kreditorbeskyttelsen for den pantsatte del.

 

Såfremt personskadeerstatningen holdes adskilt fra den øvrige formue, vil en yderligere virkning være, at beløbet ikke indgår i bodeling ved eventuel separation og skilsmisse jf. erstatningsansvarsloven § 18 stk. 3. Dette gælder dog ikke renter og udbytte af erstatningen.

 

Det er i det hele taget meget vigtigt, at beløbet holdes adskilt fra den øvrige formue. Hvis der på den særskilte konto senere indsættes beløb, der ikke hidrører fra personskadeerstatning, ophører kreditorbeskyttelsen i medfør af retsplejelovens § 513.

 

Hvor galt det kan gå fremgår af en kendelse fra Østre Landsret fra 2001, hvor der skete det, at en skadelidt modtog en erstatning på kr. 51.554,00 a`conto og indsatte dem på en eksisterende konto, hvor der var et indestående på kr. 117.000,00. Efter cirka 8 dage blev der oprettet en særlig konto, hvortil der overførtes kr. 50.000,00 fra den eksisterende bankkonto.

 

Herefter modtog skadelidte yderligere kr. 50.248,00 fra forsikringsselskabet, der blev indsat på den nye konto. Skadelidte havde en lang række kreditorer, og sagen endte i fogedretten med påstand fra kreditorerne om, at beløbene ikke var behørigt adskilt.

 

Landsretten nåede frem til, at det første beløb var blevet sammenblandet med skadelidtes øvrige midler, og derfor blev det første beløb ikke anset for et kreditorbeskyttet beløb, da det blev indsat på den særlige konto. Det andet beløb der blev udbetalt, nemlig kr. 50.248,00 blev indsat på den nye kreditorbeskyttede konto. Da der imidlertid henstod ikke-kreditorbeskyttede beløb, nemlig de kr. 50.000,00, på denne konto blev beløb nummer to anset for sammenblandet med ikke beskyttede midler, hvorfor det yderligere udbetalte erstatningsbeløb heller ikke var omfattet af udlægsfritagelsen.

 

Afgørelsen forekommer meget streng, og derfor er det meget væsentligt, at man hele tiden kan følge pengestrømmen og opretholde adskillelsen.

 

Konklusionen er således, at man kan opnå kreditorbeskyttelse ved at indsætte pengene på en særlig konto men også ved at købe biler og andet løsøre samt værdipapirer og fast ejendom. Men kravet er for det første, at man så at sige kan følge pengene og for det andet, at de kreditorbeskyttede midler ikke sammenblandes med skadelidtes øvrige formue.