Lægevalg
af Sv. Aa. Helsinghoff, advokat (H)
I en lang række situationer skal der træffes valg om, at man som skadelidte/sygdomsramt skal til lægeundersøgelse/ speciallægeundersøgelse. I den forbindelse skal der træffes afgørelse / valg om, hvilken læge, der skal udføre den pågældende undersøgelse. I den sammenhæng kan man rejse spørgsmålet om, hvilken indflydelse den sygdomsramte / skadelidte har på valget af speciallæge.
Der er navnlig tre situationer, hvor der er spørgsmål om lægevalg. Der er tale om lægevalg ved arbejdsskadesager, lægevalg ved erstatningssager / forsikringssager og endelig lægevalg ved pensionssager, herunder revalidering, sygedagpenge m.v.
Arbejdsskadesager:
Alle arbejdsgivere er forpligtet til at tegne en forsikring for de ansatte, således at de er dækket, hvis de påføres en skade i forbindelse med udførelsen af deres arbejde.
Hvis der sker en skade, anmeldes denne til Arbejdsskadestyrelsen, som behandler sagen, og også selvstændigt sørger for at sagen belyses bedst muligt.
Hvis det i forbindelse med arbejdsskadesagens behandling viser sig, at det er nødvendigt med en speciallægeerklæring, sender Arbejdsskadestyrelsen oftest et forslag om–valg mellem tre speciallæger i nærheden af ens bopæl. Man kan således frit vælge mellem disse tre læger.
Hvis man ønsker en helt fjerde læge, vil dette som regel også blive imødekommet, hvis den pågældende speciallæge i øvrigt har kvalifikationerne til at udfærdige den pågældende speciallægeerklæring.
Dette sikrer den skadelidte, at der er en indflydelse på, hvordan sagen bliver bedst muligt belyst, og hvem der skal have indsigt i personlige og helbredsmæssige forhold.
Der kan dog i visse situationer være problemer med, at Arbejdsskadestyrelsen ikke vil dække udgifterne til transport, hvis den pågældende speciallæge bor i et andet amt.
Erstatningssager:
Vedrørende private forsikringssager er det således, at man enten har været impliceret i et trafikuheld, hvor der er en ansvarlig skadevolder, som er dækket af en ansvarsforsikring, eller man har en tvist med sit eget ulykkesforsikringsselskab, eksempelvis om méngradens størrelse.
Efter Erstatningsansvarslovens § 10 er det muligt at indhente en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen.
I modsætning til arbejdsskadesager er denne udtalelse alene vejledende, og endelig afgørelse henhører under domstolene ved uenighed mellem parterne.
For at Arbejdsskadestyrelsen kan fremkomme med sin vejledende udtalelse, vil der også her skulle indhentes erklæringer fra speciallæger.
I den forbindelse var det tidligere sådan, at forsikringsselskaberne suverænt bestemte, hvilken speciallæge der skulle udpeges.
Efter en del omtale i medierne er det nu blevet sådan, at de forskellige forsikringsselskaber har valgt en af følgende to måder.
Den ene model, som forsikringsselskaberne anvender, består i, at forsikringsselskaberne foreslår en bestemt speciallæge, og hvis man ikke er tilfreds med den pågældende, vil selskabet foreslå yderligere to.
Den anden model er, at forsikringsselskabet straks foreslår tre speciallæger, som man kan vælge imellem.
Lægevalget er et spørgsmål, der ofte giver anledning til diskussioner med forsikringsselskaberne.
Det er dog min principielle opfattelse, at det er skadelidte, der bør udpege speciallægen, bl.a. fordi det jo er skadelidte, der skal dokumentere og sandsynliggøre sit krav, og som en naturlig konsekvens heraf også må have retten til at udpege den læge / speciallæge, der skal have indsigt i skadelidtes personlige og helbredsmæssige forhold.
Pension-, revalidering- og sygedagpengesager:
Hidtil har det været sådan, at de sociale myndigheder ensidigt fastsatte, hvilken speciallæge der skulle udarbejde speciallægeerklæringen.
I november 2000 rettede jeg henvendelse til den daværende socialminister og forespurgte, om det ikke ville være i overensstemmelse med bestemmelsen i Retssikkerhedslovens § 4, at borgerne havde medindflydelse på lægevalget. Specielt også i betragtning af, at man havde denne indflydelse i arbejdsskadesagerne.
Retssikkerhedslovens § 4 bestemmer følgende:
"Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen og Amtskommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed."
Svaret fra ministeren blev, at dette ville man spørge de implicerede parter om, og jeg har ikke hørt noget siden.
I forbindelse med den debat, der har været om lægers rolle i førtidspensionssager, har regeringen på grund af et Folketingsflertal mod sig været nødt til den 21. marts 2003 at udarbejde en "skrivelse med orientering om lægers rolle i sager om førtidspension" til samtlige kommuner m.fl.
I denne skrivelse redegøres for forholdet mellem lægekonsulenterne på den ene side og de praktiserende læger og speciallæger på den anden side.
Endvidere er det interessant, at der i skrivelsen anføres følgende:
"Hvis kommunen beslutter at indhente flere oplysninger om borgerens helbred, kan den - når det er praktisk muligt - give borgeren mulighed for at vælge imellem flere læger indenfor samme speciale."
Dette kan naturligvis kun forstås på den måde, at borgeren har ret til at medvirke ved valget af, hvilken speciallæge der skal have indsigt i den pågældendes personlige og helbredsmæssige forhold.
På nuværende tidspunkt har jeg ikke oplevet, at de sociale myndigheder har gjort borgerne opmærksom på deres ret hertil.
|