Genoptagelse/forældelse pensionssager

Af Sv. Aa. Helsinghoff, advokat (H), Århus

Som bekendt fik en ny pensionslov pr. 1. marts 2003.

Med den nye lov fik vi en helt ny pensionslov med kun én sats, og hvor erhvervsevnetabsbegrebet blev erstattet af arbejdsevnebegrebet.

Nye pensionssager der indledes efter 1. januar 2003 afgøres efter de nye regler.

Spørgsmålet er derfor, hvorledes man er stillet, hvis man har fået tilkendt pension efter de gamle regler og enten ønsker den gamle sag genoptaget, eller man mener, der er indtrådt en helbredsmæssig forværring, således at man ønsker en forhøjelse.

Hvad enten der er tale om en genoptagelse eller en forhøjelse, vil sagen skulle behandles efter de gamle regler. Det betyder i realiteten, at der i hvert fald, som det ser ud i øjeblikket, i mange år fremover vil være pensionssystemer ved siden af hinanden.

Det betyder med andre ord, at den gamle pensionslovgivning med de tre satser fortsat vil være gældende ved siden af den nye pensionslov.

Hvis man eksempelvis får almindelig forhøjet førtidspension og mener sig berettiget til mellemste pension, eller man får mellemste pension og mener sig berettiget til højeste pension, så behandles disse sager efter de da gældende regler.

Man vil derfor ikke være omfattet af de nye regler og de satser, der her er gældende. Det behøver heller ikke altid at være nogen fordel, idet de nye regler opererer ud fra et bruttoprincip uden nogen form for tillæg, hvorimod de gamle regler opererer med, at man kan få diverse yderligere tilskud ved siden af pensionen.

I relation til Højesteretsdommen fra 1999 hvor myndighedernes praksis vedrørende pensionstilkendelse blev tilsidesat, er der sidenhen blevet rejst en del spørgsmål om, hvorvidt pensionsudbetalingerne kan være forældede.

Udgangspunktet er, at selve retten til pensionen er undergivet den 20-årige forældelse.

Det betyder med andre ord, at en sag, der har været afgjort indenfor de sidste 20 år vil kunne genoptages.

Fristen på 20 år regnes fra kravets opståen og forældelsesfristen afbrydes ved, at borgeren retter henvendelse til den kompetente myndighed.

Problemet omkring forældelse opstår i den situation, at man har rettet henvendelse og eksempelvis har fået genoptaget sin 12 år gamle sag, og hvor myndighederne under genoptagelsessagen anerkender, at man er berettiget til en højere pensionssats med tilbagevirkende kraft.

Myndighederne har nu indtaget den holdning/ det standpunkt, at ydelser, der er mere end 5 år gamle er forældede, således at man alene har krav på ydelser 5 år tilbage.

Dette synspunkt er blevet blødet en lille smule op efter, at Kammeradvokaten har lavet et notat om forældelse af krav på førtidspension, hvor man forsøger at overføre retstilstanden, der gælder i skattesager. Denne praksis går ud på, at en løbende forældelsesfrist vil være berostillet i det tidsrum, hvor myndighederne behandler klager, anmodning om genoptagelse m.v.

Som en konsekvens af dette kan der være tale om, at man kan få udbetalt pensionsydelser lidt mere end 5 år tilbage i tiden fra genoptagelsen, hvis sagen i den mellemliggende periode har været genoptaget.

Det er min opfattelse, at den praksis ikke er i overensstemmelse med forældelsesloven, og jeg kan også oplyse, at der i øjeblikket verserer en sag ved domstolene, hvor der er nedlagt påstand om, at den 5-årige forældelsesfrist ikke gælder i disse sager, men derimod at den 20-årige forældelsesfrist er gældende. Der forventes dom i indeværende år.