Pensionsreformen

Af Flemming Hedegaard, advokat (L) og advokat Sv. Aa. Helsinghoff, advokat (H)

Som bekendt er den nye førtidspensionsreform trådt i kraft den. 01. januar 2003.

Førtidspensionsreformen blev gennemført med bred tilslutning fra Folketingets medlemmer.

I forbindelse med vedtagelsen af førtidspensionsreformen har det været drøftet, hvorvidt denne ville få indvirkning på personer, der var tilkendt førtidspension før den 1. januar 2003.

Med lovforslagets vedtagelse ligger det klart, at førtidspensionsreformen kun vil få begrænset betydning for de nuværende førtidspensionister, herunder er den vigtigste forskel, at de nuværende førtidspensionister ikke får ret til helt eller gradvist at overgå til det nye regelsæt for tildeling af førtidspension. Dette gælder også selv om der søges forhøjelse af pensionen. Dog vil de nuværende førtidspensionister få mulighed for at deltage i en opsparingsordning med henblik på udbetaling sammen med den aldersbestemte folkepension.

Opsparingsordningen består af:

1. En obligatorisk betaling af ATP-bidrag. Staten betaler 2/3, og førtidspensionisten 1/3 af bidraget. For førtidspensionister med pensionstilsagn (fra ATP, arbejdsmarkedspensionsordninger m.v.) over kr. 20.000,00 årligt er ordningen dog frivillig.

2. En yderligere mulighed for frivillig betaling af bidrag til en ny supplerende pensionsordning. Bidraget svarer i størrelse til summen af et ATP-bidrag.

Det er forudsat, at de forbedrede opsparingsmuligheder for førtidspensionister skal træde i kraft samtidig med de øvrige elementer i førtidspensionsreformen.

Formålet med førtidspensionsreformen:

Formålet med førtidspensionsreformen er fortsat, at flest mulige finder beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Samtidig er det meningen at sikre de personer, der er ansat i støttet beskæftigelse (eksempelvis flexjob), rimelige vilkår og rettigheder, der så vidt muligt svarer til vilkårene på arbejdsmarkedet.

Yderligere har førtidspensionsreformen til formål at styrke den aktivt rettede indsats, altså at sikre de personer, der ikke er i stand til at blive selvforsørgende, en forsørgelsesydelse, der kompenserer for den manglende arbejdsevne samt at styrke retssikkerheden i sagsbehandlingen.

Det er i den sammenhæng værd at notere sig, at den aktive rettede indsats vil blive prioriteret højt frem for den passive forsørgelse. Der vil blive fokuseret på borgerens ressourcer og potentialer frem for begrænsninger, således at borgeren, så vidt det er muligt, hjælpes til en aktiv tilværelse på arbejdsmarkedet.

Der vil kun blive tilkendt førtidspension, hvis det ikke er muligt at hjælpe den pågældende person til et forsørgelsesgrundlag på enten normale vilkår eller i støttet beskæftigelse. Naturligvis forudsat, at det ikke er åbenbart formålsløst at iværksætte aktiverende foranstaltninger.

Betingelser for førtidspension før og nu:

Under den "gamle" Lov om Social Pension er betingelserne for tilkendelse af pension følgende 3 betingelser, der skal være opfyldte:

1. Man skal have en lidelse, der skal være varig.

2. Erhvervsevnen skal være dokumenteret nedsat til enten en ubetydelighed, med 2/3 eller med mindst 50%.

3. Der skal ikke være udsigt til nogen bedring af erhvervsevnen, hverken ved omskoling, revalidering eller lignende.

Med vedtagelsen af den nye førtidspensionsreform er ovennævnte betingelser modificeret en smule, idet der ikke er tvivl om, at pkt. 1 og 3 fortsat vil indgå i vurderingen, mens den virkelige nyskabelse er, at erhvervsevnebegrebet vil blive erstattet med det, der kaldes arbejdsevnebegrebet.

I henhold til førtidspensionsreformen af 01. januar 2003 er betingelserne for tilkendelse af førtidspension følgende:

1. at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og

2. at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende, uanset muligheden for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i flexjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Arbejdsevne kontra erhvervsevne:

Som tidligere nævnt vil der med arbejdsevnebegrebets indførelse blive fokuseret på borgerens ressourcer og udviklingsmuligheder frem for borgerens problemer og begrænsninger.

En af grundene til, at erhvervsevnetabsbegrebet er blevet erstattet med arbejdsevnebegrebet, er, at man har fundet det uhensigtsmæssigt at fokusere på, hvor lidt ansøgeren kan, hvilket kunne virke hindrende for revalidering eller en aktiverende indsats i forhold til den enkelte ansøger. Siden Invalideforsikringslovens ikrafttræden i 1921 har det været et krav, at ansøgerne skulle dokumentere deres manglende erhvervsevne for at blive berettiget til pension. Det forhold, at man skal dokumentere et erhvervsevnetab, kan således blokere for en aktiv medvirken, idet borgeren oplever, at jo mere han/hun viser at kunne, jo lettere kan pågældende risikere at blive placeret under et forsørgelsesgrundlag, der i længden ikke svarer til personens evner og kunnen. Endvidere har man fundet det uhensigtsmæssigt, at der i den "gamle" lov skelnes mellem en erhvervsevnenedsættelse på omkring 100%, 66% og 50%, idet sådanne opgørelser i praksis er meget vanskelige at foretage, således at det for den pågældende ansøger kan virke helt uforståeligt, at der fortsat er en resterhvervsevne til stede. Det kan således ikke nægtes, at de tidligere opdelinger medførte et stort ressourceforbrug hos de offentlige myndigheder, samt at det giver grobund for en vedvarende utilfredshed med pensionsbedømmelsen hos mange af de ansøgere, der ikke får tilkendt den pension, de mener sig berettiget til.

På baggrund heraf har man bestemt, at der kun skal være tale om én form for ydelse med førtidspensionen, og den skal tilfalde personer, der ikke kan forsørge sig selv ved beskæftigelse på almindelige vilkår eller i forhold til støttet beskæftigelse, som eksempelvis flexjob. Førtidspensionen vil efter de nye regler først kunne tilkendes, når andre aktivt rettede støtteordninger ikke længere kan hjælpe en person til beskæftigelse og selvforsørgelse. I den forbindelse må det bemærkes, at der således foretages en afgrænsning i forhold til flexjob-systemet, der jo er den mest udvidede form for støttemulighed, idet muligheden for selvforsørgelse via flexjob udelukker tilkendelse af førtidspension. Hensigten med førtidspensionsreformen er at skabe øget retssikkerhed ved at foretage afgrænsning af reglerne for tilkendelse af førtidspensionen i forhold til de øvrige sociale ydelser. Borgeren vil opleve, at der bliver anvendt samme sprogbrug og begreber igennem hele sagsbehandlingsforløbet, og arbejdsevnebegrebet vil blive gjort brugbart i form af udarbejdelse af de såkaldte ressourceprofiler.

Ressourceprofil:

Med førtidspensionsreformens vedtagelse er det bestemt, at kommunen nu skal udarbejde en ressourceprofil. Ressourceprofilen er en del af det dokumentationsgrundlag, der skal udarbejdes i forbindelse med afklaringen af en persons arbejdsevne.

Nærmere bestemt består ressourceprofilen af de 12 punkter:

1. Uddannelse

2. Arbejdejdsmarkedserfaring

3. Interesser

4. Social kompetence herunder konfliktberedskab

5. Omstillingsevne

6. Indlæringsevne herunder intelligens

7. Arbejdsrelevante ønsker

8. Præstationsforventning

9. Arbejdsidentitet

10. Bolig og økonomi

11. Sociale netværk

12. Helbred

Ressourceprofilen udarbejdes i sammenarbejde med borgeren, og har til formål at klarlægge en persons arbejdsevne i form af en samlet afvejning at barrierer og ressourcer.

Det er hensigten med loven, at borgeren skal inddrages i hele sagsforløbet, og det er endvidere meningen, at alle sagsbehandlere skal gennemgå uddannelse vedrørende arbejdsevnebegrebet m.v.

Grundlaget for pensionsafgørelse:

Grundlaget for en afgørelse om førtidspension vil fremover komme til at bestå af:

1. En redegørelse for, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

2. En redegørelse for den pågældendes ressourcer (ressourceprofil) samt muligheden for at anvende og udvikle disse.

3. Den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat.

4. Den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke anvendes til selvforsørgelse, uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller

5. Angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre.

Vedrørende de 12 punkter i ressourceprofilen er det påfaldende, at helbred kun udgør 1 af 12 i lighed med uddannelse, og man kunne således umiddelbart forledes til at tro, at manglende uddannelse skulle være pensionsgrundlag, i samme omfang som manglende helbred. Man skal dog huske på, at der tale om en samlet afvejning af de 12 punkter, men som punkterne er formuleret er de indbyrdes modstridende, og eksempelvis har jeg oplevet, at en kommune har afslået pension på trods af et klart dokumenteret nedsat helbred i form af lægeerklæringer og arbejdsprøvninger, men hvor den pågældendes præstationsforventninger efter kommunens opfattelse var for store, eller med andre ord kunne denne pågældende sætte sine forventninger til arbejdsindsatsen lidt ned, idet der så nok ville være mulighed for at komme på arbejdsmarkedet.

De udarbejdede ressourceprofiler vi har stiftet kendskab med , lader i flere tilfælde en hel del tilbage at ønske i forhold til kvalitet og saglighed, hvilket måske kan begrundes i, at de pågældende endnu ikke har nået at være på kursus.

Det er min opfattelse, at man med indførelse af arbejdsevnebegrebet vil se en skærpelse i bedømmelsen af, hvorvidt en ansøger er berettiget til førtidspension eller ej.

Rent faktuelt kan det diskuteres, hvorvidt man bliver mere rask af at blive vurderet på, hvor meget man er i stand til at kunne klare, contra vurderingen af, hvor lidt man kan klare. Det svarer til optimistens udsagn om, at glasset er halvt fyldt, mens pessimisten siger, at glasset er halvt tømt.

Indførelsen af arbejdsevnebegrebet og ressourceprofiler som målestok kan i værste fald medføre, at sagsbehandlerne forfalder til en mere teoretisk indgang til vurderingen af, hvorvidt den pågældende ansøger er berettiget til førtidspension eller ej, i forhold til den mere realitetsbetonede, hvor man på baggrund af arbejdsprøvning kan konstatere, hvorvidt en ansøger er i stand til at arbejde eller ej.

Der skal også foretages arbejdsprøvning efter den nye pensionsreform, med mindre dette åbenbart er formålsløst.

Det er tanken, at den lægelige vurdering skal nedtones og til en vis grad erstattes af en socialfaglig vurdering, og man kan frygte for, hvilke konsekvenser det vil få for retssikkerheden. Det skal dog anføres, at erfaringerne med reformen stadig er begrænsede.

Pensionsydelser/ -tillæg:

Som tidligere nævnt vil der fremover blive tale om en forenkling af ydelserne til de kommende førtidspensionister.

Førtidspensionsydelsen vil for de personer, der tilkendes pension, svare til:

• for enlige: dagpengeniveauet, det vil sige kr. 162.036,00 årligt, og
• for gifte/samlevende: til 85% af dagpengeniveauet, det vil sige kr. 137.724,00 årligt (pr. 1/1-2003).

Brøkpensionister (personer, der ikke har optjent ret til fuld førtidspension) vil blive berettiget til kontanthjælp efter de almindelige regler, dog således at den samlede hjælp ikke kan overstige, hvad brøkpensionisten ville kunne have fået, hvis vedkommende havde optjent en fuld førtidspension.

De handicapkompenserende ydelser vil blive samlet i og Service- og Aktivloven for at skabe ensartede vilkår for alle med en funktionsnedsættelse. Der bliver tale om standardiserede ydelser på grundlag af den enkeltes skønnede handicapbetingede merudgifter.

Merudgiftydelsen tildeles ud fra størrelsen af den enkelte ansøgers sandsynliggjorte, nødvendiggjorte merudgifter som følge af funktionsnedsættelsen, og udmåles med en startydelse på kr. 1.500,00 pr. måned, og forøges med kr. 500,00 pr. måned når merudgiften overstiger kr. 21.000,00. For at komme ind i ordningen skal der foreligge sandsynliggjorte merudgifter på mere end kr. 6.000,00 årligt.

Boligtilskud:

Boligstøttelovens begrænsning på 15% på boligsikring til enlige og samboende uden børn ophæves for førtidspensionister, der kan i stedet søges boligtilskud/sikring på samme vis, som for ikke-pensionister.

Helbredstillæg og personligt tillæg:

Disse tillæg bortflader, men der kan søges hjælp efter Service- og Aktivloven.

Bistands- og plejetillæg:

Disse tillæg bortfalder, men erstattes af støtte efter Serviceloven.

Varmetilskud og særligt børnetilskud:

Disse tilskud bortfalder.

Ovennævnte er de økonomiske konsekvenser af den nye pensionslov, hvortil skal lægges den tidligere omtalte opsparingsordning. Konkrete beregninger viser, at man ikke nødvendigvis er økonomisk bedre stillet med indførelsen af den nye førtidspensionsreform og det nye bruttoficeringsprincip, idet man kan forestille sig, at en række af de svært handicappede vil få mindre udbetalt i tillæg og pensionsydelser, men også førtidspensionister med hjemmeboende under 18 år vil blive ramt.

Det er samtidig med lovens vedtagelse besluttet, at der skulle rettes en redegørelse til Folketinget i folketingsåret 2006-2007 om udviklingen på det rummelige arbejdsmarked og på førtidspensionsområdet.

Afslutningsvis må det konkluderes, at der med vedtagelsen af den nye pensionslov er tilstræbt en forenkling af regelanvendelsen og således at skabe større forståelse hos den almindelige borger, men at indførelsen af arbejdsevnebegrebet lægger op til en mængde problemer, herunder vidtgående sproglige fortolkninger af de samme ord, hvilket kan være medvirkende til at skabe mindre forståelse for systemets opbygning hos den almindelige borger. Med andre ord kan man sige, at den nye førtidspensionsreform er væsentlig mere aktivt arbejdsmarkedsorienteret, mens de tidligere pensionslove var mere forsørgelsesorienterede.

I forbindelse med pensionsreformen, der trådte i kraft 1. juli 1998, var der også fine ord og løfter, men udviklingen viste, at resultatet blev en skærpelse i kravene for at opnå pension. Denne samme frygt kan man have med den nye pensionsreform.

Yderligere kan man frygte, at syge og uarbejdsdygtige mennesker, der efter de nye regler ikke opfylder betingelserne for førtidspension, bliver visiteret til fleksjob og "parkeret" på ledighedsydelse.