Den nye méntabel

Af Flemming Hedegaard, advokat (L) og advokat Sv. Aa. Helsinghoff, advokat (H)

 Arbejdsskadestyrelsen har udarbejdet en ny vejledende méntabel, der finder anvendelse ved afgørelser om varigt mén.

Méntabellen finder anvendelse på afgørelser truffet fra den 1. januar 2004 og fremefter i både arbejdsskadesager, forsikringssager og erstatningssager m.v.

Den nye méntabel er den femte vejledende méntabel, og den adskiller sig fundamentalt fra de 4 tidligere, der udkom i henholdsvis 1979, 1985, 1996 og 1999.

MÉNTABELLENS OPDELING

Méntabellen er opdelt i ”Almindelige retningslinier og vejledning” og ”Procenttabellen”.

ALMINDELIGE RETNINGSLINIER OG VEJLEDNING

Varigt mén

Varigt mén vurderes som en medicinsk/lægelig vurdering af den daglige ulempe i skadelidtes livsførelse.

Disse ulemper vurderes stort set ens uanset alder, køn, erhverv m.v., dette ud fra en antagelse om, at skader indvirker nogen lunde ens på forskellige mennesker.

Méngraden kan som udgangspunkt først fastsættes, når den helbredsmæssige tilstand er varig, hvilket betyder, at tilstanden ikke kan forventes bedre hverken af sig selv eller ved behandling. Som oftest går der således flere måneder efter skadens indtræden, før tilstanden kan forventes at være varig, hvilket tidspunkt beror på en konkret vurdering.

Ménprocenten

Når Arbejdsskadestyrelsen fastsætter et varigt mén, sker det med procenterne 5, 8, 10, 12, 15, 18, 20, 25, 30, 35, 40, 45 og så fremdeles, stigende med intervaller med 5% til i alt 100%, der angives at være maksimum-ménet. I ganske særlige tilfælde kan et varigt mén vurderes til 120%.

Springende i procentintervaller har en historisk baggrund, idet der tidligere er vurderet i forhold til brøker, hvilket så er omskrevet til procenter, eksempelvis 1/20 = 5%.

Såfremt der opstår en forværring af et varigt mén, kan der anmodes om en fornyet vurdering i en sag, som tidligere er afgjort.

I forbindelse med denne vurdering kan en forværring godt i sig selv være en skæv procent, eksempelvis fra 8% -10% eller fra 5% -8%.

Det angives fra Arbejdsskadestyrelsens side, at den samlede ménprocent dog altid vil blive vurderet ud fra de fastsatte procenter ovenfor, altså til 5, 8, 10, 12% osv.

Dette kan give anledning til problemer, såfremt der er tale om multiple (flere) skader.

Multiple skader

Ved skader der omfatter flere af de områder, der er fastsat procenter for i méntabellen, sker der efter Arbejdsskadestyrelsens praksis ikke automatisk en fuld sammenlægning af de forskellige procenter. Den samlede ménprocent vil blive fastsat efter et skøn, hvor man vurderer det samlede funktionsniveau.

Når der således er flere skader, skal der for hver skade vurderes mere end et varigt mén.

I den forbindelse deler Arbejdsskadestyrelsen sagerne op efter om følgerne af de enkelte skader:

1. er uafhængige af hinanden (1+1=2)
2. forstærker hinanden (1+1>2)
3. har fælles symptomer (1+1<2)

Ad 1

Er skaderne uafhængige af hinanden kan vurderingen af det varige mén for den ene skade foretages uafhængigt at den anden, og man vurderer således det samlede mén som summen af de enkelte mén. Eksempelvis kunne man tænke på et brug på håndleddet og hjernerystelse, hvor skadernes følger er uafhængige af hinanden.

Ad 2

I nogen sager er der tale om skader, hvor vurderingen af varigt mén for den ene skade sammen med det varige mén for den anden skade forstærker de samlede følger, og herefter vurderer man således det samlede mén til at være større end summen af de enkelte mén. Eksempelvis kunne kan tænke på dobbeltsidet tennisalbue.

Ad 3

Drejer det sig derimod om skader, hvor følgerne er sammenfaldende, vurderer man det samlede mén til at være mindre end summen af de enkelte mén. I den forbindelse er de største problemer, vil jeg vurdere, hvilke objektive fund/subjektive klager der medicinsk set vil eller kan overlappe hinanden. Som eksempel kunne man tænke på brug på brud på ryghvirvel og discoprolaps i lænden.

Ved multiple skader kan man i nogle situationer se det særsyn, at man har fået vurderet den ene skade til 8% og den anden til 5%, men hvor man efter en sammenlægning ikke når frem til den matematisk korrekte løsning, nemlig en méngrad på 13%, men derimod vil foretage en afrunding til 12% eller i nogle sjældne tilfælde en oprunding til 15%.

Vejledende méntabel

Arbejdsskadestyrelsens nye méntabel er en vejledende normal tabel, hvilket er ensbetydende med, at Arbejdsskadestyrelsen normalt følger satserne i tabellen og at disse kun fraviges, når der foreligger særlige forhold.

Som et eksempel på dette kunne man forestille sig, at en forudbestående sygdom, som ikke har nogen sammenhæng med arbejdsskadesagen, medfører, at arbejdsskaden får usædvanlige følger, vil dette forhold i sig selv indgå i vurdering af ménprocenten.

Der kunne også være tale om tab af særlige færdigheder, der ikke kan fastsættes tabellarisk, hvorfor der også af den grund kan være baggrund for at fravige méntabellen.

I langt de overvejende tilfælde vil der dog være belæg for at bruge méntabellens satser som baggrund for en vurdering af de varige følger efter en skade.

Arbejdsskadestyrelsen vil således vurdere ménprocenten svarende til den anførte ménprocent i tabellen, og man vil også anvende den samme tekst til beskrivelsen af mén som anført i tabellen.

Méntabellen vil således kun blive fraveget til fordel for et skøn i følgende situationer:

1. Når skadens følger ikke direkte fremgår af méntabellen.
2. Hvis skadens følger slet ikke er medtaget i méntabellen.
3. Hvis der er multiple skader.

Forholdene ved de multiple skader er beskrevet med eksempler.

Som eksempler på skader der ikke direkte fremgår af méntabellen, kunne man forestille sig et indirekte lænderygtraume, der har medført svære daglige smerter og middelsvær bevægeindskrænkning, hvilket ikke direkte er omtalt i méntabellen.

Som et eksempel på en skade, der ikke fremgår af tabellen kunne man forestille sig et brug på fodrodsknoglen.

Forudbestående og konkurrerende sygdomme/skader

Er der en eller flere forudbestående sygdomme eller skader i forhold til den skade, der skal vurderes, kan udfaldet bliver forskelligt afhængig af hvilken betydning den forudbestående sygdom eller skade vurderes at få på den konkrete skade.

Hvis følgerne af en arbejdsskade således bliver større på grund af en forudbestående invaliditet eller handicap, kan der blive tale om at fastsætte en højere ménprocent end den, der fremgår af méntabellen.

Eksempelvis kunne man forestille sig, at der bliver givet en højere ménprocent for tab af højre hånd, hvis venstre hånd i forvejen mangler.

Er der derimod tale om, at skaden rammer et område, der i forvejen er varigt skadet, kan det bevirke et fradrag i ménvurderingen, hvis det er overvejende sandsynligt, at den forudbestående sygdom/skade er medvirkende til den nuværende tilstand. Det skal dog bemærkes, at der kun kan laves fradrag i ménprocenten, hvis sygdommen/skaden har været symptomgivende før den nuværende skade, og endvidere at der er lægelig dokumentation for dette eller om ikke andet, at der foreligger en sikker prognose for, at sygdommen/skaden ville have givet symptomer selv om den nuværende skade ikke var indtrådt.

Parrede organer

Såfremt der indtræder skade på en af de såkaldte ”parrede organer” (eksempelvis øjne, ører eller lunger) vil ménet bliver beregnet efter ménprocenterne i tabellen. Hvis man for eksempel er blind på det ene øje, og man efter skaden bliver blind på det andet øje, bliver ménet udmålt som forskellen mellem den samlede ménprocent for tab af synes på begge øjne og ménprocenten for det forudbestående tab af det ene øje.

Eksempel:

100%            = tab af syn på begge øjne

- 20%            = tab af syn på et øje

80%              = ménbedømmelse for det skadede øje.

Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at er der tidligere givet godtgørelse for en arbejdsskade på et af de parrede organer, og det andet bliver skadet, vil sagen kunne genoptages, og godtgørelsen for den oprindelige arbejdsskade vil så blive fastsat efter reglerne om parrede organer, selv om den anden skade ikke nødvendigvis er en arbejdsskade.

Eksempelvis kunne man forestille sig en person, der har fået tilkendt 20% for tab af synet på et øje efter en arbejdsskade, og som senere bliver blind på det andet øje af en anden årsag. Sagen vil således kunne genoptages, og ménprocenten vil blive beregnet som ovenfor til 80%

PROCENTTABELLEN

Procenttabellen er opdelt med 10 hovedafsnit, som nedenfor anført:

1. Hoved
2. Hvirvelsøjle og bækken
3. Brystkasse
4. Ekstremiteter (arme og ben)
5. Lunge- og hjertekarsygdomme og perifere karskader
6. Indre organer
7. Hudsygdomme
8. Vansir
9. Kræftsygdomme
10. Psykiske skader efter vold eller chok

De 10 hovedafsnit er som det fremgår angivet med et stort bogstav fra A – J og en speciel farve, som går igen på alle siderne tilhørende dette hovedafsnit.

Herudover har man ved en kombination af tal fra 2-4 lavet en opdeling i underafsnit, underpunkter og forskellige sværhedsgrader af skaden, således at hver sats får sin egen specifikke kode bestående af et bogstav og en kombination af fra 2-4 tal (afhængigt af antal underpunkter og antal sværhedsgrader).

Eksempelvis koden B.1.1.5. er ensbetydende med, at vi er i hovedafsnit B, der omhandler hvirvelsøjle og bækken. Første ciffer ”1” angiver, at der er tale om hvirvelsøjlen.

Andet ciffer ”1” angiver, at der nærmere er tale om nakken, og tredje ciffer ”5” angiver, at der er tale om satsen, der omfatter svære, daglige nakkesmerter med svær bevægeindskrænkning, eventuelt med udstrålende armsmerter og svære somatiske, kognitive og affektive ledsagesymptomer og betydelige indskrænkninger i den daglige livsførelse, samt symptomer efter sikker hjernerystelse, hvilket fastsætte til 20% eller med andre ord en særdeles svær piskesmældslæsion.

Méntabellens opbygning og udformning gør det klart lettere at orientere sig og undgå unøjagtigheder i forbindelse med ménvurderinger.

Men hvorvidt nyskabelsen vil afstedkomme færre problemer end i forhold til de tidligere gældende méntabeller er på nuværende tidspunkt uvist, navnlig henset til at der i vid udstrækning stadig er tale om et skøn fra Arbejdsskadestyrelsens side.